NUTTEDE BAMSER ØGER BØRNS FOKUS!

STOR JAPANSK UNDERSØGELSE AFSLØRER

Forskere lader 48 børn spille et spil, hvor der skal fjernes små genstande ud af en figur med en pincet.

- De, der havde set på nuttede dyreunger efter 1. forsøg, var omkring 44% bedre til at løse opgaven efter 2. forsøg.

- De, der havde set på voksne dyr efter 1. forsøg, klarede sig kun omkring 12% bedre.

Læs mere om, hvilken betydning nuttede bamser har for dit barns udvikling herunder...

Fri fragt fra 499,- til pakkeshop

1-3 dg. levering og nem retur

Sikker og hurtig betaling

Nuttede bamser gør dit barn bedre til at løse opgaver!

Hiroshima Universitetet, Hiroshi Nittono arbejder med hvordan nuttede bamser udvikler børns hjerner.
Vi ved at de nuttede bamser bidrager til positive følelser, men japanerne satte sig for at finde ud af hvordan det påvirker børns hjerner.

1. Forsøg: Børn får bedre finmotorik.
Forsøget som er beskrevet ovenfor øger simpelthen motivation for socialt engagement. Det giver børn lyst til at være sammen med andre, og hjælpe andre med opgaver.

2. Forsøg: Positive følelser får os til at fokusere.
Forskerne var ikke sikre på at det virkelig var omsorgs og et socialt gen, der var skyld i de positive resultater. Derfor lavede de et nyt forsøg, der ikke involverede omsorg.
48 børn lavede en tal opgave, hvor de skulle huske en lille række tal. Se så hvad der skete i 2. forsøg:

-Nogle fik billeder af nuttede dyreunger. De klarede 2. forsøg omkring 16% bedre.

-Nogle fik billeder af voksne dyr. De klarede 2. forsøg omkring 1,5% bedre.

-Nogle fik billeder af mad, huse og biler. De klarede sig stort set ikke bedre.

-Læs konklutionen af undersøgelsen herunder...

Resultatet er klar!

Psykologiforskerne kan konkludere at resultatet skyldes, at billeder af nuttede dyreunger vækker positive følelser i dit barn, og det får hjernen til at fokusere på enkelte opgaver.
Undersøgelsen bekræfter, at det allerede er kendt at nuttede bamser skaber følelsesmæssige tilstande, som er forbundet med smil, og at det påvirker børns fokus.
-artiklen er publiceret i tidsskriftet Plos One. Udgivet af journalist Niels Ebdrup